Ny bestyrelsesformand og medejer i ag analytics a/s

Kristian Lautrup-Nielsen, der har opbygget Skandinaviens største annoncebureau, jobdatabase-netværk og magasinforlag investerer i ag analytics og tiltræder som ny bestyrelsesformand. Målet er markant vækst.

Pressemeddelelse udsendt 27. april 2016

”ag analytics har udviklet unikke løsninger omkring customer, market og employee analyser og intelligence, som kan udfordre og ”disrupte” selv meget store set-ups med komplekse hierarkier og mange business units” fortæller Kristian Lautrup-Nielsen og fortsætter: “Som tidligere analysekøber er jeg imponeret over deres høje forretnings- og kundeforståelse og fokus på at levere præcis viden som giver konkret kommerciel værdi. Jeg vurderer, at ag analytics har et stort potentiale for at vokse betydeligt og i særdeleshed i en fremtid, hvor viden om customer, market og employee intelligence får stadig stigende betydning.”

board team ag analytics

Bestyrelsen i ag analytics a/s (fra venstre) adm. direktør og medejer Nicholas Malcolm, formand og medejer Kristian Lautrup-Nielsen samt stifter og medejer Johnny Heinmann.

”Kristian Lautrup-Nielsen er det perfekte match for vores virksomhed”, forklarer adm. direktør i ag analytics, Nicholas Malcolm og uddyber ”i et marked som er mere og mere teknologidrevet er det afgørende at have ressourcerne til at være med helt fremme i feltet. Sammen med Kristian kan vi nu for alvor fokusere og skalere vores forretning, både herhjemme og internationalt”.

Om ag analytics a/s
ag analytics a/s blev grundlagt i 1996 under navnet Analysegruppen A/S og har kontorer i København og Silkeborg. ag analytics er i dag førende inden for potentialeevaluering i relation til kunde- medarbejder- og markedsstrategier og kundelisten omfatter bl.a. med Peugeot DK & SE, NNE Pharmaplan, STARK, Silvan, Wolseley, DLG, Danish Agro, Schneider Electric og Coop Trading.

Om Kristian Lautrup-Nielsen
Kristian Lautrup-Nielsen har stiftet Skandinaviens største annoncebureau, DG Media A/S, herunder jobdatabase-selskabet Netmedia A/S og Danmarks hurtigst voksende magasinforlag. Sideløbende har Kristian Lautrup-Nielsen medvirket til at udvikle Datagraf til én af de mest markante content marketing spillere i Skandinavien, afsluttende med salg af hele Datagraf-koncernen til Aller Media A/S i 2014. I dag er Kristian Lautrup-Nielsen via Lautrup & Co ApS investor og business angel.

 

×