BAUHAUS Danmark

Medarbejderanalyser og 360 grader lederanalyser giver lavere sygefravær, flere kunder i butikken og højere omsætning hos BAUHAUS.

I det seneste år, har BAUHAUS gennemført en kombination af medarbejderanalyser og 360 grader lederanalyser. Investeringen i disse analyser har et klart fokus på at forbedre bundlinjen, og den bliver lavet med en tro på, at fordelene kommer kunderne til gode.

Analyserne omfatter cirka 1.000 medarbejdere og ledere, og nøgleordene til at nå de ønskede resultater er opfølgning og handling. Derfor har det været vigtigt for byggemarkedskæden at analyseløsningerne både rummer værktøjer, der giver overblik over indsatsområderne, og værktøjer til benchmarking, så virksomheden kan følge udviklingen fra år til år.

Proces: Systematiseret opfølgning

En gang om året deltager ledere og medarbejdere i BAUHUAS Danmark i en undersøgelse. Spørgsmålene er de samme hvert år, hvilket gør det muligt at sammenligne svar og udvikling. Medarbejderne bliver spurgt til deres trivsel i afdelingen og deres forhold til deres leder. Lederne bliver bedt om at vurdere dem selv, mens deres medarbejdere og nærmeste souschefer giver deres vurdering af, hvordan lederne klarer sig i jobbet.

Grethe Juhl, salgskoordinater og projektleder med ansvar for at koordinere og gennemføre undersøgelserne, gennemgår resultaterne af medarbejdertilfredshedsanalysen med personalechefen og lederteamet, før de møder hver varehuschef for at diskutere hovedkonklusionerne. I hver afdeling vælger afdelingschefen og medarbejderne tre områder, der skal forbedres inden næste undersøgelse.

Vi plejede at arbejde med op til 10 point, men det har vist sig at være alt for mange. Nu arbejder vi med færre point, og det har højnet succesraten”, forklarer Grethe Juhl, der er meget tilfreds med, at det opfølgende arbejde er blevet systematiseret på den måde.

Løsning: En klar handlingsplan

Med det nye opfølgningsværktøj, får ledelsen i byggemarkedskæden et hurtigt og præcist overblik over resultater og indsatsområder, og opfølgningsarbejdet er sat i system.

360 grader-analysen viser den individuelle leder de vigtigste aspekter, han eller hun skal arbejde med i forhold til deres professionelle og personlige kompetencer. Hver leder udarbejder en handlingsplan, der viser hvordan de vil udvikle sig professionelt. Det præsenterer de for medarbejderne, der yderligere forpligtiger dem til at arbejde med de valgte områder.

Opfølgningsværktøjet udpeger de indsatsområder, som de enkelte afdelinger i varehusene skal fokusere på. Hver afdeling vælger tre fokusområder, baseret på deres egen evaluering af hvad der vil føre til lavere sygefravær, flere kunder og større omsætning”, siger hun. ”Opfølgning fra analysen er vigtigt, hvis vi løbende vil forbedre os. Og nu har vi værktøjet til at gøre det på en let måde. Investering i medarbejderanalyse og opfølgning giver også fordele til vores kunder, for vores kunder kan mærke når vi er glade”, understreger Grethe Juhl.

bauhaus_logo

BAUHAUS er en international virksomhed med over 200 byggevarehuse i Europa. BAUHAUS har eksisteret på det danske marked siden 1988. Virksomheden har efter etableringen i Danmark oplevet en stærk fremgang og har i dag en solid plads på det danske marked med 16 varehuse.

BAUHAUS’ varehuse råder typisk over et varesortiment med mere end 120.000 varenumre. BAUHAUS tilbyder et bredt varesortiment inden for værktøj, malervarer, belysning/el-artikler, isenkram, VVS, fliser, opbevaringsløsninger, gulvbelægning, træ og bygningsartikler samt et stort udvalg af inden- og udendørs planter og haveartikler.

Hvad er kundeoplevelsens indvirkning på bundlinjen?

Læs mere

Hvordan vi hjalp en B2B-leverandør i at forstå hvordan de virkelig præsterer, når de bruger indirekte salgskanaler

Læs mere

Kundefastholdelsesprogrammer i B2B

Læs mere
×