DAFA Danmark

Dafa A/S udvikler kundeloyaliteten for at skabe fortsat vækst. ag analytics bidrager med input til effektive kundestrategier.

Et højt niveau af kundeloyalitet gør det svært for konkurrenter at stjæle markedsandele. Det gør resultaterne fra kundeanalyser til et vigtigt aspekt i forhold til at øge kundetilfredsheden- og loyaliteten.

Loyale kunder er de bedste kunder. De vil hellere spørge, om vi kan matche konkurrenten end at skifte leverandør.  Vi bruger meget tid på at udvikle kundespecifikke løsninger. Når vi investerer så mange ressourcer i dette, er det vigtigt, at vi også kan fastholde kunden, for disse kunder er ikke rentable på den korte bane”, forklarer salg- og marketingdirektør Carsten Krogh Hansen.

DAFA har specialiseret sig i en lang række produkter som tætningslister, pakninger, skumemballage og aluminiumsprofiler til industrien og byggebranchen. Målet er fortsat vækst, og for at opnå det, har DAFA etableret en række datterselskaber i udlandet. Mange danske virksomheder har fabrikker i Asien, og DAFA vil også kunne servicere dem lokalt.

Vi kender vores kunder indgående gennem vores eksterne salgsmedarbejdere, men kundeanalyser er mere vidtrækkende, og det er vigtigt at gennemføre uafhængige og objektive kundemålinger”, fortsætter Carsten Krogh Hansen.

Nogle folk vælger at købe et program og lave analyserne selv, men vi vil hellere have professionelle analytikere til at gøre det. Denne slags analyser kræver viden og kompetencer, som vi ikke har”, forklarer Carsten Krogh Hansen, som ser analysearbejdet som et strategisk værktøj og en god investering.

dafa

Om DAFA

DAFA beskæftiger sig med tætning, dæmpning og beskyttelse. Disse produktegenskaber kendetegner hele sortimentet af kvalitetsprodukter og løsninger. Kunderne er primært inden for byggeindustrien og dansk industri generelt, mens den direkte eksport udgør ca. 25 % af omsætningen.

DAFA har en årsomsætning på ca. DKK 300 mio. og beskæftiger omkring 150 medarbejdere i hovedsædet i Danmark samt afdelinger i Sverige, Tyskland og Kina.

Hvad er kundeoplevelsens indvirkning på bundlinjen?

Læs mere

Hvordan vi hjalp en B2B-leverandør i at forstå hvordan de virkelig præsterer, når de bruger indirekte salgskanaler

Læs mere

Kundefastholdelsesprogrammer i B2B

Læs mere
×