Lindab

Lindab stod over for en beslutning om en investering på flere millioner kroner i et nyt produktionsanlæg til specifikke rustfrie komponenter. Der var tale om et nyt marked for Lindab, der er en international koncern, som beskæftiger sig med løsninger til forenkling af byggeri og forbedring af indeklima. Men ville sådan en investering være rentabel? Ville kundeunderlaget være tilstrækkelig stort, og hvordan skulle markedet i givet fald gribes an?

Vi havde behov for vide, om det ville være attraktivt for os at gå ind på det marked, fortæller salgsdirektør Puk Spencer fra Lindab A/S om baggrunden for at samarbejde med ag analytics om markedsanalyse og potentiale afdækning. Målgruppen var virksomheder inden for marine, fødevarer, pharma, landbrug og entreprenører.

Lindabs forventning var, at slutbrugerne ville efterspørge specifikke rustfrie komponenter. Men det viste sig ikke at være tilfældet. Slutbrugernes kendskab var lavt, og specifikke præferencer ikke-eksisterende. Slutbrugerne efterspurgte standardiserede rustfrie komponenter og forventer i øvrigt, at de systemer de køber, virker og lever op til industrielle standarder.

Så der sparede vi nogle millioner og en masse tid, konkluderer Puk Spencer.

Om anvendelsen af analyser i beslutningsprocessen, siger Puk Spencer: – Vi opnår større sikkerhed for, at vi går den rigtige vej, når vi investerer, udvikler strategi eller prioriterer ressourcer. Vi har f.eks. tidligere sammen med ag analytics afdækket, hvad boligforeningerne havde i deres pipeline af renoveringer. Det gjorde det muligt at optimere og anvende vores ressourcer bedre, fordi vi kunne målrette indsatserne mere. I dag står det klart, at forudsigelserne fra ag analytics holdt stik.

Lindab har samarbejdet med ag analytics i flere år. – De er gode til at forstå vores behov. De er grundige, men samtidig hurtige og de optimerer gerne på processen undervejs, når det er nødvendigt for at sikre kvaliteten og give os et output som vi kan bruge til noget, slutter Puk Spencer.

 

logo-lindab

Lindab er kunde hos ag analytics. Samarbejdet omfatter bl.a. strategiske markedsanalyser, kundemålinger og potentialeevaluering.

Lindab er en international koncern som udvikler, fremstiller, markedsfører og distribuerer produkter og systemløsninger, til forenkling af byggeri og forbedring af indeklima. Erhvervsbyggeri som tegner sig for 80% af omsætningen, mens privatkunder tegner sig for 20% af omsætningen.

Virksomheden er grundlagt i Sverige i 1959.

Koncernen omsætter i dag for ca. 7 mia. kr. og er etableret i 32 lande med ca. 4.600 ansatte.

Aktien er børsnoteret på Nasdaq OMX Nordic Exchange, Stockholm samt Mid Cap (ticker LIAB).

Hvad er kundeoplevelsens indvirkning på bundlinjen?

Læs mere

Hvordan vi hjalp en B2B-leverandør i at forstå hvordan de virkelig præsterer, når de bruger indirekte salgskanaler

Læs mere

Kundefastholdelsesprogrammer i B2B

Læs mere
×