Medarbejderanalyse

Engagerede medarbejdere er en væsentlig forudsætning for vækst, indtjening og kundefastholdelse. ag analytics’ medarbejderprogrammer gør det muligt at afdække og bruge medarbejderpotentialet optimalt.

HR bliver løbende udfordret på, hvordan de bidrager til den forretningsmæssige dagsorden. Der er behov for, at HR bliver mere faktadrevet.

Vores vision er at sikre, at HR kan dokumentere deres aktiviteter, så beslutninger træffes på et oplyst grundlag om hvilke aktiviteter og tiltag, der giver de største afkast. Linket mellem allokering af HR ressourcer og dét at måle effekten i forhold til medarbejderanalyser ligger lige for.

ag analytics har kortlagt fire væsentlige faktorer, der betyder noget for et succesfuldt medarbejderanalyseprogram:

  • Pålidelig indikator – Undersøgelsen skal udføres regelmæssigt, minimum årligt, men ideelt set halvårligt. Medarbejdertilfredsheden skal betragtes som en løbende KPI i konstant forandring. Hvis der går mere end ét år mellem undersøgelserne, stiger risikoen for at resultaterne ikke vil kunne sammenlignes på en meningsfyldt måde mærkbart. Usædvanlige begivenheder kan have ændret forudsætningerne, så det ikke længere er det samme, der måles (f.eks. fyringer, fusioner, produkt initiativer).
  • Alle ledere skal have en rapport – Alle resultater skal deles med afdelingslederen så denne holdes ansvarlig. Det sker gennem en udlevering af individuelle rapporter, hvoraf klart fremgår, hvad der skal ændres i afdelingen. Adgangen til relevante resultater har stor værdi for afdelingslederen, der ud over at sikre det rigtige fokus også opnår selvindsigt og mulighed for at optimere sin ledelse af afdelingen.
  • Handlingsorienteret – Der skal laves handlingsplaner for afdelingen, så alle medarbejdere direkte involveres i at drive ændringerne. Derved sikres, at medarbejderne også bidrager med ideer. Specielt medarbejdere med stor kundekontakt er det vigtigt at få med, så også kundernes stemme indirekte bliver hørt.
  • Linkages – Ved at kombinere data fra undersøgelsen med andre relevante medarbejderdata, sikres det, at HR kan tage yderligere beslutninger baseret på fakta i stedet for intuition. Mange virksomheder indsamler data, men får ikke det fulde udbytte heraf. Der er et stort uforløst potentiale i at udnytte data mere effektivt til optimering af HR’s budget i forhold til, hvad der driver det største afkast.

Vores mål er at hjælpe HR med at dokumentere og prioritere indsatser, så virksomhedens ressourcer anvendes optimalt.

Ny omfattende kvalitativ analyse fra ag analytics undersøger og kortlægger danske HR chefer og –direktørers fokusområder i 2016

Læs mere

Kun hver femte danske medarbejder er engageret. Det manglende engagement koster på produktiviteten og skader konkurrenceevnen

Læs mere

Verden er mere datastyret end nogensinde før, men hvordan finder man de rigtige forbindelser i data?

Læs mere
×