Om os

De fleste virksomheder indsamler og registrerer store datamængder, men udnytter ikke data i forhold til at skabe lønsom vækst. ag analytics hjælper ambitiøse virksomheder med at sikre relevans, præcision og retning i forhold til data og analyser, så de kan træffe de rigtige beslutninger og udnytte deres ressourcer optimalt.

ag analytics er specialister i strategi, datamining, statistik og antropologi. Vores tilgang er et klart defineret værdisæt, som er konsolideret over mange års leveringer og forskning sammen med kunder som NNE Pharmaplan, Peugeot, DT Group, Wolesley, DLG, Danish Agro, Fitness DK, Business Danmark, Aller Media, Schneider Electric og mange flere.

Vores tilgang

Differentiering
En analyse skal tage udgangspunkt i den dybereliggende værdiskabelse for at være relevant. Vi tager derfor udgangspunkt i, hvad der skaber værdi for kunder og medarbejdere, og hvorfor virksomheden bliver oplevet som unik: Hvad er det præcis, kunderne ikke får, hvis de vælger en konkurrent?

Potentialevurdering og maksimering  
Vi kortlægger potentialet for markeder, medarbejdere og kundesegmenter. Det betyder, at beslutninger og prioriteringer omkring investeringer og indsatser, helt ned på 1-1 niveau, kan foretages på et faktuelt, oplyst grundlag.

Udnyttelse og tilgængelighed af data
Data findes i store mængder i de fleste virksomheder. Men som regel bliver data ikke linket og sat sammen, så de giver mening. Vores fleksible dashboard applikation sikrer, at resultater er lettilgængelige på tværs af komplicerede hierarkier.

Finansiel dokumentation og validering
Finansiel validering og link til business case er afgørende succeskriterier.

Nogle af de udfordringer vi arbejder med er følgende:

  • Hvorfor og hvordan bliver vi oplevet som unikke i forhold til konkurrenterne?
  • Hvad er værdien af at forbedre kundeoplevelsen?
  • Hvordan forudsiger og forebygger vi medarbejderafgang og sygedage?
  • Hvad er potentialet på mit nye produkt? Hvad er vores markedsandel?

Vores målsætning er altid at blive oplevet som en betroet forretningspartner. Vores kunders problemer er vores udfordring. Alle leveringer er vigtige og ultimativt skal ag analytics levere nogle handlekraftige konklusioner og anbefalinger, som løfter forretningen.

Vores historie – fra Analysegruppen til ag analytics

ag analytics a/s blev grundlagt i 1996 under navnet Analysegruppen A/S. Vi har i 20 år været pionerer inden for relationsmåling og -analyse, og er i dag teknologisk og kompetencemæssigt førende når det gælder kortlægning og kapitalisering af virksomheders kunde- medarbejder- og markedspotentiale.

Undervejs har vi modtaget både priser og anerkendelser for vores arbejde. Dagbladet Børsen har kåret os som Gazelle-virksomhed, og to gange har vi modtaget den europæiske branchepris BIG Award for “Best European CEM Project”.

ag analytics har afdelinger i København og Silkeborg.

 

×