Ny automatisering af indkaldelser giver værksted mere tid til kunderne
Det lokale Hella Service Partner værksted i Hjørring arbejder med kunstig intelligens i forbindelse med indkaldelser til service
Land
Danmark
Værkstedskæde
Hella Service Partner
Share this post
Hjørring Autoservice har siden Juni 2024 arbejdet med kunstig intelligens i forbindelse med indkaldelser til service. Med Autoflows som et led af automatiseringen har Michael Axelsen fået mere tid til de enkelte kunder.
Ejer og mekaniker af Hella Service Partner i Hjørring, Michael Axelsen, gør brug af en ny metode for både at assistere med at digitalisere og systematisere værkstedets daglige drift.
Med den nye metode, Autoflows, bliver kunderne sendt direkte til værkstedets online booking, hvilket gør det nemt og bekvemt at bestille en tid. Og ifølge Michael Axelsen er kunderne særdeles tilfredse med de automatiske indkaldelser:
“Lige da jeg startede op med Autoflows, blev der sendt mange indkaldelser ud. Og det kunne jeg mærke på aktiviteten på værkstedet med det samme. Det gav virkelig et boost på omsætningen,” siger Michael Axelsen. Han fortsætter:
“Idéen med min online booking er egentlig bare, at det skal være nemt for kunderne at bestille en tid på værkstedet. Men selvom jeg har online booking, taler jeg jo stadig med kunderne. Og med Autoflows får jeg mere tid til den personlige kontakt med kunderne. Nu får de jo indkaldelserne helt automatisk.”
Optimeret planlægning og øget omsætning
En af de største fordele ved Autoflows er, ifølge Axelsen, at han nu kan have en anden forventning til dagen:
“Autoflows har givet mig mere forudsigelighed i hverdagen. Nu kan jeg bedre planlægge efter den øgede omsætning, hvor kunderne kommer til tiden og ikke skubber besøget på værkstedet foran sig. Typisk er det jo vigtigt, at de kommer ind med deres bil,” siger Michael Axelsen.
Derudover fremhæver han, at kunderne har efterspurgt en service, hvor de modtager besked, når det er tid til service, bremseservice, synstjek, airconditionservice og så videre. “Og nu kan jeg altså tilbyde automatiske indkaldelser som en ekstra, god service,” tilføjer han.
Digitalisering styrker værkstedets konkurrenceevne
Axelsen er ikke i tvivl om, at andre Hella Service Partner-værksteder også vil have glæde af Autoflows:
“Jeg vil da klart anbefale andre Hella Service Partner-værksteder at bruge Autoflows. Vi kommer jo ikke uden om digitaliseringen. Og nu kan jeg sende personlige indkaldelser. Flere gange om ugen er der da kunder, der fortæller, at det var rart at få en lille besked fra os. Og det er da noget, jeg bliver glad for.”
Han påpeger også, at Autoflows ikke kun handler om indkaldelser:
“Det som gjorde mig mest interesseret i Autoflows var netop de automatiske indkaldelser, når det er tid til hjulskift, bremseservice, tjek af aircondition og synstjek. Efter at have været i gang i noget tid, kan jeg godt se det smarte i, at Autoflows også kan mange andre ting, som statistikker og rapportering på, om vi når vores mål. Specielt er det rart, at jeg kan se, hvem der ikke får booket en tid, så vi kan få ringet til dem.”
Afslutningsvis siger Axelsen det meget enkelt: “Kunderne er glade for Autoflows. Og er kunderne glade, så er jeg også glad.”
Vil du vide mere eller også prøve Autoflows, læs mere her.